Børneunderholdning er en genre, som er undervurderet af mange tryllekunstnere. Børn er nok det sværeste publikum at optræde for, fordi de ikke har noget "filter" og derfor går deres vej, hvis det de ser ikke interesserer dem.
Der er heldigvis inden for branchen begyndt at komme mere fokus på trylletricks der henvender sig til børn. Det har ellers været langt imellem, at der kom nyheder netop inden for børneunderholdning.
Som tidligere nævnt, har der ikke været mange nyheder inden for børnetrylleri. Dette har gjort, at mange af trickene et gået hen og blevet klassikere. Mange børn har igennem tiden set Terningkassen, Duekasserollen, Paraply-mysteriet, Malerbogen, Professorens mareridt osv.
Heldigvis er det ved og ændre sig, i takt med at der kommer stadig flere og flere nyheder inden for børneunderholdningen.
Jeg har flere gange fået at vide fra dygtige og erfarne pædagoger rundt omkring, at man da ikke kan underholde børn i "børnehave-alderen" i 30 min. for det kan de slet ikke sidde stille længe nok til - Uden undtagelse, er hver og én efterfølgende kommet og har erkendt, at de godt nok tog fejl. De var forberedt på, at børnene nok ville rejse sig og begynde at lege med noget legetøj i stedet for at blive siddende.
Hvis du ikke har den stor erfaring med børneunderholdning, vil jeg anbefale at du starter ud med et voksen-publikum, og får noget rutine i håndteringen af et publikum. Herefter kan du prøve at spørge i dit nærområde, om du må komme ned i eksempelvis børnehaven for at afprøve et nyt show.
Der er i dag (heldigvis) en del klovne og børneunderholdere som optræder på hospitalerne rundt omkring i landet. Jeg tager hatten af og bøjer mig i støvet for de kunstnere der kan varetage disse jobs, for man skal være lavet af det rigtige "stof" for at kunne holde til den slags jobs. Man skal gøre sig det klart inden man starter, at de børn der er indlagte, ofte er børn med meget alvorlige sygdomme, sygdomme de måske ikke overlever. De kunstnere der laver børneunderholdning på hospitalerne har min fulde respekt.
De tryllerekvisitter der ofte bliver brugt til børneunderholdning, ligner ofte legetøj. Jeg havde en gang et par børn der kom hen til mig, da jeg var ved at pakke ud, for at gøre klar til forestilling. Deres første kommentar var, "Nøj! Hvor har du meget legetøj"
Hvis et barn spørger om de skal hjælpe med at bære noget, får de ofte lov til det. Det kan være en pose balloner, eller andet der ikke vejer ret meget. Det betyder bare noget for dem, og det er noget de kan huske længe efter, at de hjalp tryllekunstneren med at bære nogle af tingene han skulle bruge til showet.
Jeg har ofte været ude og optræde for udviklingshæmmede, hvor jeg stort set viser det samme trylleri for dem, som det jeg viser i en børnehave, forskellen er bare, at det er "voksne" aldersmessigt, men mentalt er de ikke meget ældre end 5-10 årige.
Hvis du bliver booket til at optræde for udviklingshæmmede, så spørg endelig din kontaktperson om hvilken niveau borgerne er på. Hør om de har et sprog, og om de vil hjælpe dig med at udpege de beboere de ved, kan være behjælpelige under showet. Det er generelt meget søde mennesker der næsten hele tiden er smilende, alt foregår bare i et lidt nedsat tempo.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på skarpe tilbud og nye produkter, fremstillet af de bedste materialer under kyndige hænder